S/Y STORM
12/7-12/8
Her kommer den sidste opdatering. Flybiletterne er bestilt, og vi flyver fra Athen 1.september. Vi har reserveret plads til båden i Aktio Marina ved Preveza.
Det er en underlig følelse vi sidder med lige nu. Det er vemodogt at tænke på at vores tur er slut snart og samtidig glæder vi os også til at komme hjem. Tiden er gået hurtigt og samtidig føles det som om vi aldrig har lavet andet.
Som jeg nævnte i sidste opdaterning er tempoet sat væsenligt ned. Vi kunne mærke at vi var ved at være mættet med oplevelser og at være på farten. Fra at have ligget max. 1-2 dage hvert sted, kunne vi nu ligge i 4-5 dage og bare være og slappe af.
Vi har især forelsket os i Paxos og Anti-Paxos. De er nogle af de mindste øer i det Ioniske hav og her er knap så mange turister som på mange af de andre øer. Den vestlige side af Paxos består hovedsagligt af klipper. Her findes også nogle imponerende grotter, som vi sejlede til. Piet, Oscar og Sol tog gummibåden ind til dem, mens Arthur og jeg cirklede rundt udenfor. Oscar og Piet snorklede også inde i en af dem, ret modigt af Oscar på 7 år.
Anti-Paxos har to af Middelhavets bedste strande, hvor vi føler os hensat til idyl som kun set i rejseselskabers kataloger.
Vi havde en sjov oplevelse i byen Mongonisi, hvor vi skulle spise på Tavernen ( den eneste i byen). Her var samtidig et bryllup, kun set ligende i "Mamma Mia". Så der sad vi som tilskuere til det hele. Meget smukt.
Vi var også så heldige at få besøg af Farmor og Jonathan. Vi hentede dem i Missolonghi og startede med at sejle ud i noget der viste sig som et herrens vejr. Det blæste betydeligt op og vinden var lige imod. Det blev til en mildest talt rædselsfuld sejlads med hårde vindstød og store bølger lige i snuden. Øv øv. Det er faktisk det værste vejr vi har prøvet på turen og der stod ingenting om det i vejrudsigten! Men Farmor og Jonathan var superseje og upårvirkede, Jonathan kunne dog mærke at han var ude og sejle;), og det var dog mest mig der var lidt rasende over at vejret havde udviklet sig sådan. Efter 6 timers sejlads kom vi i læ i en ankerbugt, hvor vi mødte nogle danskere der havde ligget blæst inde i 2 dage. De spurgte og det var til at sejle derude nu, siden vi var kommet!! Nej, det ville vi bestemt ikke anbefale.
Det blev til en rigtig hyggelig uge med snorkling, sol og strand. Vi fejrede også fødselsdag for farmor den 7.august, med morgenbord og det hele. Børnene nød af have onkel Jonathan på besøg, som er rigtig god til at lave sjov og ballade med dem, og os voksne nød at have andet voksent selskab og lidt anden underholdning til børnene.
Igår have vi en helt fantastisk oplevelse med delfiner. I over en timer sejlede vi frem og tilbage sammen med flere små flokke store flotte delfiner. Det var helt utroligt. De dykkede under båden svømmede ved siden af. Forsvandt for at komme igen lidt efter. Det er noget vi sent glemmer.
Vi bliver nød til at minde os selv om at vi altså har en hel normal sommerferie tilbage og at vi skal nyde den sidste tid. Vi er blevet ret græker agtige. Vi rør os helst ikke ud af stedet før henad aftenen. Varmen gør det helt uudholdeligt at lave noget fysisk. Bare det at hente et brød eller hænge tøj op er en kraftanstrengelse. Vores døgnrytme er helt hen i vejret. Vi står op 9.30-10 og børnene går først i seng ved 23.30 tiden og os senere. Det er nemlig først om aftenen det er til at lave noget. Det bliver spændende at komme hjem og få vendt om på det hele igen. Heldigvis får vi en time foræret i DK.
Der er mange ting vi kommer til at savne og mange ting vi glæder os til ved at komme hjem igen. Lidt mere plads er ikke af vejen, men samtidig har det vist sig at man altså sagtens kan klare sig en en gryde og en pande uden at vi går sultne iseng af den grund;) Det har været fedt at få sat mange af vores velfærds goder i perspektiv. Når det kommer til stykket har vi det jo utrolig godt i lille Danmark. Har vi reelt andet at brokke os over end vejret?
Har børnene været for længe afsted når de peger op mod himlen og spørger hvad de der hvide ting er for noget?! Puha det bliver svært at komme hjem til DK, med skyer, skoler og kloakker der fungere og busser og tog der køre, selvom man ikke tror de gør det!
20/6-11 - 11/7-11
Så er vi nået til 7. land på vores tur og det sidste. Det er en hel befrielse at komme hertil fra Italien der mildest talt var lidt af en prøvelse.
Fra Rom sejlede vi videre sydpå. Men vi nået kun en havn ned da vi måtte sejle i havn pga af voldsomt store bølger og ingen vind. Porto Turistoco di Roma koster den nette sum af 40 eur for en nat. Men så var der tilgengæld porte med koder så ingen uvelkomne havde adgang. Vi fik en lille dag på stranden ved siden af havnen, hvor børnene badede i de vilde bølger. Sandet havde forvandlet sig fra hvidt på Sardinien til kulsort ved Italiens Kyst.
Da dønningerne havde lagt sig sejlede vi videre ud til nogle små øer. Vi lagde anker i en lille bugt ved øen Ponza. Stedet minder lidt om Møns klint, bare lige et par hundrede meter højere. Her stiftede vi rigtig kekendskab med de såkaldte katabastiske vinde. Det er vind som ligesom kanalisere sig gennem bjergene og giver nogle voldsomme vindstød. Der lå omkring 50 både for anker i bugten, og de så alle sammen helt rolige ud selvom vinden stormede ned over os. Sådan føltes det i hvertfald! (Piet vil måske ikke være helt enig i min udlægning!!). Men ankeret hold helt fint hele natten og vi fik en helt utrolig dejlig badetur tidlig om morgen hvor vinden havde lagt sig. Der er altså ikke meget der kan måle sig med en morgensvømmetur på 7 meters helt klart vand. Vi blev i to dage og sejlede i gummibåden ind til den hyggelige by.
Næste stop var øen Ventotene, hvor vi lagde båden til en en lille hyggelig havn. Vi fik lov til at betale "special price" 30 eur, for som havnemanden sagde "det er jo en lille båd". Mange tak! Øen Ventotene og naboøen San Stefano er før blevet anvendt som fængselsøer og fra havnen kunne man se over på det gamle fængselsanlæg. Øen var kendt som "Devils island" og man kan sagtens forestille sig hvorfor når man så den barske kyst rundt om fæstningen.
Dagen efter sejlede vi mod øen Ischia, til en lille havne San Angelo. Men her ville de have 70 eur for en nat så vi smed anker i bugt ved siden af. Det blev en urolig nat med katabastiske vinde og dønninger. Så det blev ikke til meget søvn den nat. Tidlig næste morgen sejlede vi videre. Mest for sjov ringede vi til Capri marina. Her skulle de have 110 eur for en nat, men der var "desværre" fuldt optaget . Vi satte kursen mod Amalfi kysten og byen Salerno. Vi måtte dog søge "nødhavn" da det blæste voldsomt fra bjergene. Vi kom ind i Amalfi havn hvor vi fik lov at ligge ved færgekajen. Det var ensbetydende med at vi skulle sejle kl 7 næste morgen. I vores naive barnetro forestillede vi os at vinden havde lagt sig og at vi bare kunne sejle stille og roligt afsted. Men sådan skulle det ikke være. Vind stødende blev voldsommere i løbet af natten. Kl 2 blev vi vækket af den luxus yacht der lå ved siden af os. Dens anker var gledet og de blev nød til at flytte os så de kunne være der. Det blev ikke til mere søvn den nat og godt møre sejlede vi ud næste morgen, hvor vinden ikke havde lagt sig. Det var rigitg surt! Men alt gik heldigvis fint og vi kom til Salerno. Her er en kæmpe havne for færger og tankere.
Salerno er en meget hyggelig by i den der rigtig italienske stil med små stræder og hængende vasketøj. Vi fik også en helt utrolig dejlig middag på en restaurant. Helt simpelt mad, men så velsmagende og lækkert. Mmm den glemmer vi sent!
Godt trætte af vanvittige italienske havnepriser planlagde vi at få overstået resten af strækningen til Grækenland hurtigst muligt. Havnepriser mellem 30 og 110 eur er ikke noget vores bugdet kan klare. I vores øjne er det helt ved siden af at tage 40 eur for en havneplads hvor der ikke engang er toilet og bad og rotterne piler afsted ved de ophobede bjerge af skrald. Ud over det forventer havne personalet også at man giver dem kækkelige drikkepenge. Men samtidig er der få som os,og mange tusinde der lejer både til svimlende summer om sommeren der har råd til det!
Vi sejlede fra Salerno til Messina, en tur på ca et døgns tid. Lige efter solnedgang blev båden nærmest beskudt med små blæksprutter. 15 stk. fløj op af vandet. En ramte forsejlet, med dertil hørende blækklat udover sejlet. En ramte Piet i håret!! og resten klaskede ned hist og pist over båden. Meget mærkeligt: Har nu aldrig hørt om flyvende blæksprutter. Det var en dejlig sejlads til Messina. Om morgenen sejlede vi forbi vulkan øen Stromboli der til stor glæde sendte lidt røg op da vi sejlede forbi.
I Messinastrædet så vi sværdfiskebåde. De har en mast hvor der sidder en mand og ser efter fisken, et bovspryd der er længere end selve båden. Sværdfiskene ligger og sover i overfladen og så kan båden snige sig ind på den.
Vi provianterede i Messina og gjorde os klar til vores længste tur. 260sømil. 48 timers sejlads. De første 24 timer var for motor. De første delfiner kom og besøgte os da solen var gået ned. De delfiner vi har set hidtil var nogle mindre sorte. Her var det de store lysegrå der svømmede frem og tilbage og under båden. Det var en meget lang tur, men heldigvis kunne vi sejle for sejl den næste dag. Den sidste nat havde vi igen besøg af delfiner, det er altså noget der kan få humøret til at stige et par grader.
Glæden var stor da vi henad formiddagen begyndte at kunne se Paxos of Antipaxos. Vi sejlede ind i hovedbyen Gaios hvor der er en kaj langs hovedgaden med restauranter, barer og de sædvanlige butikker med en hel masse uundværdlige ting. Vi nærmest væltede over hinanden for at komme ind og få en is.
Vi blev her i to dage for lige at sunde os oven på den lange tur, og lige vende os til tanken om at vi endelig var nået Grækenland. Til stor glæde snakkede vi med en englænder (her er rigitg mange englændere!) der lå i hans selvbyggede båd ved siden af os. Han havde sejlet rundt hernede i 5 år og fortalte at det ikke koster noget at ligge ved kajerne i byerne. Det var meget opløftende efter hvad vi havde prøvet i Italien. Tilgengæld er der så ikke vand eller strøm. Vand kan man købe sig til fra en lille tankbil der kommer rundt til bådene. Strøm må vi selv sørge for. Vi har en vindmølle, men da det nærmest ikke blæser her på denne årstid har vi måtte investere i et solpanel, der drøner der udad i dagtimerne under den bagende sol. Lige nok til at holde køleskabet kørende.
Vi tog et par dage på Corfu. I marinaen var der swimmingpool, så børnene var underholdt i timevis. Vi lå for anker ud for Corfu by lige under den gamle fæstning. Her var dog utrolig mange turister så vi sejlede tilbage til Paxos igen, hvor vi lå en den dejligste bugt. Hvide klippe vægge med oliventræer, helt turkist klart vand og cikader der larmer. Vi blev her i 3 dage og tog kun afsted derfra fordi den lille by ikke havde vand til båden og hæve automat.
Nu ligger i i Gaios igen. Vi har været på internet cafe og tale på Skype med Piets søster Barbara i Australien. De har lige fået en lille smuk dreng som skal hedde Eliott. Det var rigtig godt at få ham at se og børnene er meget glade for at have fået en fætter.
En anden sensation er at Arthur er begyndt at svømme! Drengen der altid er blevet nærmest panisk når han fik vand i øjnene hoppede pludselig ud fra kanten af båden(med vinger på, for anker). Og så er det gået slag i slag, og nu kan han svømme hundesvømning. Det er meget stort:)
Vi har købt flybiletter hjem den 1.sep. Dem der lejer huset af os er desværre gået fra hinanden, så vi flytter hjem til Mariehøj igen. Det er nu meget rart at komme hjem til sit eget, selvom vi havde håbet at kunne leje mine forældres lejlighed på havnen. Men det er nu engang super med børnene på Mariehøj.
Endnu engang skal i have tak for alle hilsnerne på hjemmesiden. Det er så dejligt at i vil følge med i vores tur:)
Nu er tempoet sat væsenligt ned. Det er meget varmt om dagen og vi er afhængige af vores badeture til at køle os ned og solsejl vi kan sidde under. Køleskabet arbejder på højtryk for at kunne følge med i vandforbruget der er steget væsenligt. Vi drikker 7-8 stk 1.5l flasker om dagen + det løse. Vi spiser græsk salat med feta med skøn Paxos olivenolie (har hørt at Harrods i London kun sælger Paxos olivenolie!) og pasta med friske tomater, hvidløg og bredbladet persille og selvfølgelig Paxos olivenolie:) Vi kan ikke klage over tilværelsen her. Kun at næste gang vi skal afsted skal vi have et specifikt budget for is til børnene:)
Fra Rom sejlede vi videre sydpå. Men vi nået kun en havn ned da vi måtte sejle i havn pga af voldsomt store bølger og ingen vind. Porto Turistoco di Roma koster den nette sum af 40 eur for en nat. Men så var der tilgengæld porte med koder så ingen uvelkomne havde adgang. Vi fik en lille dag på stranden ved siden af havnen, hvor børnene badede i de vilde bølger. Sandet havde forvandlet sig fra hvidt på Sardinien til kulsort ved Italiens Kyst.
Da dønningerne havde lagt sig sejlede vi videre ud til nogle små øer. Vi lagde anker i en lille bugt ved øen Ponza. Stedet minder lidt om Møns klint, bare lige et par hundrede meter højere. Her stiftede vi rigtig kekendskab med de såkaldte katabastiske vinde. Det er vind som ligesom kanalisere sig gennem bjergene og giver nogle voldsomme vindstød. Der lå omkring 50 både for anker i bugten, og de så alle sammen helt rolige ud selvom vinden stormede ned over os. Sådan føltes det i hvertfald! (Piet vil måske ikke være helt enig i min udlægning!!). Men ankeret hold helt fint hele natten og vi fik en helt utrolig dejlig badetur tidlig om morgen hvor vinden havde lagt sig. Der er altså ikke meget der kan måle sig med en morgensvømmetur på 7 meters helt klart vand. Vi blev i to dage og sejlede i gummibåden ind til den hyggelige by.
Næste stop var øen Ventotene, hvor vi lagde båden til en en lille hyggelig havn. Vi fik lov til at betale "special price" 30 eur, for som havnemanden sagde "det er jo en lille båd". Mange tak! Øen Ventotene og naboøen San Stefano er før blevet anvendt som fængselsøer og fra havnen kunne man se over på det gamle fængselsanlæg. Øen var kendt som "Devils island" og man kan sagtens forestille sig hvorfor når man så den barske kyst rundt om fæstningen.
Dagen efter sejlede vi mod øen Ischia, til en lille havne San Angelo. Men her ville de have 70 eur for en nat så vi smed anker i bugt ved siden af. Det blev en urolig nat med katabastiske vinde og dønninger. Så det blev ikke til meget søvn den nat. Tidlig næste morgen sejlede vi videre. Mest for sjov ringede vi til Capri marina. Her skulle de have 110 eur for en nat, men der var "desværre" fuldt optaget . Vi satte kursen mod Amalfi kysten og byen Salerno. Vi måtte dog søge "nødhavn" da det blæste voldsomt fra bjergene. Vi kom ind i Amalfi havn hvor vi fik lov at ligge ved færgekajen. Det var ensbetydende med at vi skulle sejle kl 7 næste morgen. I vores naive barnetro forestillede vi os at vinden havde lagt sig og at vi bare kunne sejle stille og roligt afsted. Men sådan skulle det ikke være. Vind stødende blev voldsommere i løbet af natten. Kl 2 blev vi vækket af den luxus yacht der lå ved siden af os. Dens anker var gledet og de blev nød til at flytte os så de kunne være der. Det blev ikke til mere søvn den nat og godt møre sejlede vi ud næste morgen, hvor vinden ikke havde lagt sig. Det var rigitg surt! Men alt gik heldigvis fint og vi kom til Salerno. Her er en kæmpe havne for færger og tankere.
Salerno er en meget hyggelig by i den der rigtig italienske stil med små stræder og hængende vasketøj. Vi fik også en helt utrolig dejlig middag på en restaurant. Helt simpelt mad, men så velsmagende og lækkert. Mmm den glemmer vi sent!
Godt trætte af vanvittige italienske havnepriser planlagde vi at få overstået resten af strækningen til Grækenland hurtigst muligt. Havnepriser mellem 30 og 110 eur er ikke noget vores bugdet kan klare. I vores øjne er det helt ved siden af at tage 40 eur for en havneplads hvor der ikke engang er toilet og bad og rotterne piler afsted ved de ophobede bjerge af skrald. Ud over det forventer havne personalet også at man giver dem kækkelige drikkepenge. Men samtidig er der få som os,og mange tusinde der lejer både til svimlende summer om sommeren der har råd til det!
Vi sejlede fra Salerno til Messina, en tur på ca et døgns tid. Lige efter solnedgang blev båden nærmest beskudt med små blæksprutter. 15 stk. fløj op af vandet. En ramte forsejlet, med dertil hørende blækklat udover sejlet. En ramte Piet i håret!! og resten klaskede ned hist og pist over båden. Meget mærkeligt: Har nu aldrig hørt om flyvende blæksprutter. Det var en dejlig sejlads til Messina. Om morgenen sejlede vi forbi vulkan øen Stromboli der til stor glæde sendte lidt røg op da vi sejlede forbi.
I Messinastrædet så vi sværdfiskebåde. De har en mast hvor der sidder en mand og ser efter fisken, et bovspryd der er længere end selve båden. Sværdfiskene ligger og sover i overfladen og så kan båden snige sig ind på den.
Vi provianterede i Messina og gjorde os klar til vores længste tur. 260sømil. 48 timers sejlads. De første 24 timer var for motor. De første delfiner kom og besøgte os da solen var gået ned. De delfiner vi har set hidtil var nogle mindre sorte. Her var det de store lysegrå der svømmede frem og tilbage og under båden. Det var en meget lang tur, men heldigvis kunne vi sejle for sejl den næste dag. Den sidste nat havde vi igen besøg af delfiner, det er altså noget der kan få humøret til at stige et par grader.
Glæden var stor da vi henad formiddagen begyndte at kunne se Paxos of Antipaxos. Vi sejlede ind i hovedbyen Gaios hvor der er en kaj langs hovedgaden med restauranter, barer og de sædvanlige butikker med en hel masse uundværdlige ting. Vi nærmest væltede over hinanden for at komme ind og få en is.
Vi blev her i to dage for lige at sunde os oven på den lange tur, og lige vende os til tanken om at vi endelig var nået Grækenland. Til stor glæde snakkede vi med en englænder (her er rigitg mange englændere!) der lå i hans selvbyggede båd ved siden af os. Han havde sejlet rundt hernede i 5 år og fortalte at det ikke koster noget at ligge ved kajerne i byerne. Det var meget opløftende efter hvad vi havde prøvet i Italien. Tilgengæld er der så ikke vand eller strøm. Vand kan man købe sig til fra en lille tankbil der kommer rundt til bådene. Strøm må vi selv sørge for. Vi har en vindmølle, men da det nærmest ikke blæser her på denne årstid har vi måtte investere i et solpanel, der drøner der udad i dagtimerne under den bagende sol. Lige nok til at holde køleskabet kørende.
Vi tog et par dage på Corfu. I marinaen var der swimmingpool, så børnene var underholdt i timevis. Vi lå for anker ud for Corfu by lige under den gamle fæstning. Her var dog utrolig mange turister så vi sejlede tilbage til Paxos igen, hvor vi lå en den dejligste bugt. Hvide klippe vægge med oliventræer, helt turkist klart vand og cikader der larmer. Vi blev her i 3 dage og tog kun afsted derfra fordi den lille by ikke havde vand til båden og hæve automat.
Nu ligger i i Gaios igen. Vi har været på internet cafe og tale på Skype med Piets søster Barbara i Australien. De har lige fået en lille smuk dreng som skal hedde Eliott. Det var rigtig godt at få ham at se og børnene er meget glade for at have fået en fætter.
En anden sensation er at Arthur er begyndt at svømme! Drengen der altid er blevet nærmest panisk når han fik vand i øjnene hoppede pludselig ud fra kanten af båden(med vinger på, for anker). Og så er det gået slag i slag, og nu kan han svømme hundesvømning. Det er meget stort:)
Vi har købt flybiletter hjem den 1.sep. Dem der lejer huset af os er desværre gået fra hinanden, så vi flytter hjem til Mariehøj igen. Det er nu meget rart at komme hjem til sit eget, selvom vi havde håbet at kunne leje mine forældres lejlighed på havnen. Men det er nu engang super med børnene på Mariehøj.
Endnu engang skal i have tak for alle hilsnerne på hjemmesiden. Det er så dejligt at i vil følge med i vores tur:)
Nu er tempoet sat væsenligt ned. Det er meget varmt om dagen og vi er afhængige af vores badeture til at køle os ned og solsejl vi kan sidde under. Køleskabet arbejder på højtryk for at kunne følge med i vandforbruget der er steget væsenligt. Vi drikker 7-8 stk 1.5l flasker om dagen + det løse. Vi spiser græsk salat med feta med skøn Paxos olivenolie (har hørt at Harrods i London kun sælger Paxos olivenolie!) og pasta med friske tomater, hvidløg og bredbladet persille og selvfølgelig Paxos olivenolie:) Vi kan ikke klage over tilværelsen her. Kun at næste gang vi skal afsted skal vi have et specifikt budget for is til børnene:)
29/5-11 - 19/6-11
Ciao! Så er vi kommet til Italien, hvor vi har indtaget hovedstaden Rom. Vi har lagt Frankrig, Corsica og Sardinien bag os, og har stævnen mod Sicilien og Grækenland.
Vores første længere tur fra Frankrig til Corsica var lidt at en tur. Vi sejlede fra Il de Porquerolles ved en 10-tiden. Men efter et par timer med store bølger og ingen vind ( som er lig med rigtig døssyg sejlads og kvalme) sejlede vi mod Sant Tropez. Men pludselig kom der lidt vind og vi ændrede kursen og sejlede mod Calvi på Corsica. Det blev dog en rigtig gynge tur og en meget lang nat. Men der er jo ikke noget der er skidt uden at det er godt for noget, og glæden var stor da der kom en flok delfiner tidligt om morgenen. De svømmede sammen med os ca 5 min. Det var helt utroligt at opleve. Og samtidig tårnede Corsicas bjerge med sne på toppen sig frem i horisonten. Børnene klarede den lange tur rigtig flot. De er rigtig gode til at få tiden til at gå.
Calvi var en utrolig smuk by med en gammel citadel og en flere kilometer lang hvid sandstrand med bjerge i baggrunden. Vi lå i havn den første nat og lagde os så ud til stranden hvor vi lå rigtig godt for anker. Stranden var dejlig børnevenlig og byen super hyggelig med små gader og cafeer. Vandet var helt utroligt turkis blåt og selv på 13 meters dybde kunne man se bunden. Efter to dage i Calvi sejlede vi videre mod Cargese. Her fik vi den sidste plads i havnen. Modsat de fleste havne lå denne isoleret fra byen, som man kom til ved at bestige et mindre bjerg! Til gengæld var der så den smukkeste udsigt fra byen ud over middelhavet. Om natten blæste det op og vi måtte blive en ekstra nat da den hårde vind lavede nogle sindsyg store bølger.
Næste stop på turen var Corsicas hovedby Ajeccio. Det er her færgerne fra Frankrig sejler til på omkring 8 timer ca. 4 gange så hurtigt som os! Det er her Napoleon er født og der var selvfølgelig også et par statuer eller tre af Bony. Piet fik sat brændstoft slangerne på motoren sammen med noget der ikke var børnenes tuscher og den har 7-9-13 kørt fint siden.
Sidste stop på Corsica var Bonifacio, hvor de helt store yachts ligger side om side. Lidt efter vi havde fået tildelt vores plads kom der en 73 meters yacht ind i havnen. Igennem et af vinduerne kunne man se 3(!!) kokke stå og lave mad. Og der var 5 dæks boys der fes rundt og ordnede og gjorde ved. Der er bare nogen der har for mange penge!
Sardinien ligger kun syv sømil fra Corsica, så det er en ligge tur på en times tid. Vi nåede dog ikke i havn før et kænnpe tordenvejr brød ud. Det var ikke sjovt og man frygter virkelig at lynet skal ramme båden. Men heldigvis gik det fint og vi kunne sejle ind i Palau havn i øs regnvejr. Der var desværre ingen pladser så vi måtte ligge uden for havnen ved en bøje, men der lå vi fint.
Mormor og morfar havde meldt sin ankomst dagen efter og vi havde planlagt at tage ind og overraske dem i lufthavnen. Her skulle vi så møde den italienske infrastruktur første gang. Bussen kom ikke, og det var ikke muligt at finde en køreplan, så vi endte med at tage en taxa til Olbia lufthavn.
Gensyns glæden var stor da vi mødtes og mormor havde kufferten fuld af overraskelser, ikke mindst dansk slik. De havde lejet en bil som vi alle kunne være i og så stod den ellers på sardinsk agriculture (bondegårds ferie) i 3 dage, med æsler, helstegt pattegris, vildsvin, ravioli og vin. Det var skønt at komme lidt væk fra båden og få set lidt af landsiden og ikke mindst kunne tage et bad når man vågnede om morgenen.
Efter tre dage flyttede vi tilbage på båden og overlod vores sove pladser til mormor og morfar. Det blev til tre tætte dage hvor der godt kunne opstå lidt kaos før sengetid, og det var lidt af en udfordring. Desværre var vejret ikke så godt, det blæste ret meget og vi fik lidt af en oplevelse en nat da vi havde lagt os i en anker bugt. Det blæste op og begyndt at regne og så ville ankeret ikke holde. Men da Piet ville trække det op for at sejle i havn, satte det sig urokkeligt fast så vi måtte blive liggende og vente til det blev lyst, og så sejle ind igen.
Der er nogle helt fantastiske strande på Sardinien. Vandet har en ubeskrivelig farve og der er massevis af små bugter man kan ligge i. Men samtidig blæser der en konstant vind hvilket gør det lidt kompliceret at være der, og så var der dyrt når man skulle ligge i havn. Derfor besluttede vi at sejle videre med Grækenland som mål.
Vi tog turen fra Olbia til Rom på ca 24 timer, for motor hele vejen. Men det var en helt klart bedre sejlads en den vi havde fra Frankrig til Corsica, så det var rigtig dejligt.
Vi har brugt to dage i Rom, hvor vi var i Peters Kirken og Colusseum. Vi gik de 551 trin op i Peters Kirken. Sejt gået af børnene. Collusseum var også en stor oplevelse og børnene synes det var vildt med de dyr der havde kæmpet mod gladiatorerne. Vi fik gået nogle kilometer og det kan mærkes i benene. Der er så ufattelig meget at se i Rom så vi kommer gerne tilbage engang.
Nu har vi været afsted i snart tre måneder og hold da op hvor har vi fået oplevet en masse. Samtidig er tidsfornemmelsen ligesom forsvundet lidt. Var det 2 eller 3 uger siden vi var på Corsica? Er det lørdag eller onsdag? Det er helt underligt at være så fri, og leve efter behov (sådan lidt p.n agtigt;)). Vi har endnu ikke mødt nogen der sejler med børn ligesom os og vi taler tit om hvor heldigt det er at vores børn har hinanden og at de har det så godt sammen. De er nu også rigtig gode til at tage sig et skænderi engang imellem og kan godt være lige lovlig drillesyge. Vi er spændte på hvordan det skal gå her når vi skal sejle på den italienske kyst. Vi har hørt meget om fuldstændig urimlige havne afgifter og overfyldte havne. En ting er sikkert vi har ikke råd til at strande her.
Vores første længere tur fra Frankrig til Corsica var lidt at en tur. Vi sejlede fra Il de Porquerolles ved en 10-tiden. Men efter et par timer med store bølger og ingen vind ( som er lig med rigtig døssyg sejlads og kvalme) sejlede vi mod Sant Tropez. Men pludselig kom der lidt vind og vi ændrede kursen og sejlede mod Calvi på Corsica. Det blev dog en rigtig gynge tur og en meget lang nat. Men der er jo ikke noget der er skidt uden at det er godt for noget, og glæden var stor da der kom en flok delfiner tidligt om morgenen. De svømmede sammen med os ca 5 min. Det var helt utroligt at opleve. Og samtidig tårnede Corsicas bjerge med sne på toppen sig frem i horisonten. Børnene klarede den lange tur rigtig flot. De er rigtig gode til at få tiden til at gå.
Calvi var en utrolig smuk by med en gammel citadel og en flere kilometer lang hvid sandstrand med bjerge i baggrunden. Vi lå i havn den første nat og lagde os så ud til stranden hvor vi lå rigtig godt for anker. Stranden var dejlig børnevenlig og byen super hyggelig med små gader og cafeer. Vandet var helt utroligt turkis blåt og selv på 13 meters dybde kunne man se bunden. Efter to dage i Calvi sejlede vi videre mod Cargese. Her fik vi den sidste plads i havnen. Modsat de fleste havne lå denne isoleret fra byen, som man kom til ved at bestige et mindre bjerg! Til gengæld var der så den smukkeste udsigt fra byen ud over middelhavet. Om natten blæste det op og vi måtte blive en ekstra nat da den hårde vind lavede nogle sindsyg store bølger.
Næste stop på turen var Corsicas hovedby Ajeccio. Det er her færgerne fra Frankrig sejler til på omkring 8 timer ca. 4 gange så hurtigt som os! Det er her Napoleon er født og der var selvfølgelig også et par statuer eller tre af Bony. Piet fik sat brændstoft slangerne på motoren sammen med noget der ikke var børnenes tuscher og den har 7-9-13 kørt fint siden.
Sidste stop på Corsica var Bonifacio, hvor de helt store yachts ligger side om side. Lidt efter vi havde fået tildelt vores plads kom der en 73 meters yacht ind i havnen. Igennem et af vinduerne kunne man se 3(!!) kokke stå og lave mad. Og der var 5 dæks boys der fes rundt og ordnede og gjorde ved. Der er bare nogen der har for mange penge!
Sardinien ligger kun syv sømil fra Corsica, så det er en ligge tur på en times tid. Vi nåede dog ikke i havn før et kænnpe tordenvejr brød ud. Det var ikke sjovt og man frygter virkelig at lynet skal ramme båden. Men heldigvis gik det fint og vi kunne sejle ind i Palau havn i øs regnvejr. Der var desværre ingen pladser så vi måtte ligge uden for havnen ved en bøje, men der lå vi fint.
Mormor og morfar havde meldt sin ankomst dagen efter og vi havde planlagt at tage ind og overraske dem i lufthavnen. Her skulle vi så møde den italienske infrastruktur første gang. Bussen kom ikke, og det var ikke muligt at finde en køreplan, så vi endte med at tage en taxa til Olbia lufthavn.
Gensyns glæden var stor da vi mødtes og mormor havde kufferten fuld af overraskelser, ikke mindst dansk slik. De havde lejet en bil som vi alle kunne være i og så stod den ellers på sardinsk agriculture (bondegårds ferie) i 3 dage, med æsler, helstegt pattegris, vildsvin, ravioli og vin. Det var skønt at komme lidt væk fra båden og få set lidt af landsiden og ikke mindst kunne tage et bad når man vågnede om morgenen.
Efter tre dage flyttede vi tilbage på båden og overlod vores sove pladser til mormor og morfar. Det blev til tre tætte dage hvor der godt kunne opstå lidt kaos før sengetid, og det var lidt af en udfordring. Desværre var vejret ikke så godt, det blæste ret meget og vi fik lidt af en oplevelse en nat da vi havde lagt os i en anker bugt. Det blæste op og begyndt at regne og så ville ankeret ikke holde. Men da Piet ville trække det op for at sejle i havn, satte det sig urokkeligt fast så vi måtte blive liggende og vente til det blev lyst, og så sejle ind igen.
Der er nogle helt fantastiske strande på Sardinien. Vandet har en ubeskrivelig farve og der er massevis af små bugter man kan ligge i. Men samtidig blæser der en konstant vind hvilket gør det lidt kompliceret at være der, og så var der dyrt når man skulle ligge i havn. Derfor besluttede vi at sejle videre med Grækenland som mål.
Vi tog turen fra Olbia til Rom på ca 24 timer, for motor hele vejen. Men det var en helt klart bedre sejlads en den vi havde fra Frankrig til Corsica, så det var rigtig dejligt.
Vi har brugt to dage i Rom, hvor vi var i Peters Kirken og Colusseum. Vi gik de 551 trin op i Peters Kirken. Sejt gået af børnene. Collusseum var også en stor oplevelse og børnene synes det var vildt med de dyr der havde kæmpet mod gladiatorerne. Vi fik gået nogle kilometer og det kan mærkes i benene. Der er så ufattelig meget at se i Rom så vi kommer gerne tilbage engang.
Nu har vi været afsted i snart tre måneder og hold da op hvor har vi fået oplevet en masse. Samtidig er tidsfornemmelsen ligesom forsvundet lidt. Var det 2 eller 3 uger siden vi var på Corsica? Er det lørdag eller onsdag? Det er helt underligt at være så fri, og leve efter behov (sådan lidt p.n agtigt;)). Vi har endnu ikke mødt nogen der sejler med børn ligesom os og vi taler tit om hvor heldigt det er at vores børn har hinanden og at de har det så godt sammen. De er nu også rigtig gode til at tage sig et skænderi engang imellem og kan godt være lige lovlig drillesyge. Vi er spændte på hvordan det skal gå her når vi skal sejle på den italienske kyst. Vi har hørt meget om fuldstændig urimlige havne afgifter og overfyldte havne. En ting er sikkert vi har ikke råd til at strande her.
10/5-11 - 28/5-11
Efter 49 dage nåede vi endelig Middelhavet. Hvilken tilfredsstillelse, efter have transporteret sig gennem hele Europa med 10 km/t, det er at mærke duften af saltvand i næsen. Pludselig efter så lang tid at have 60-80 meter vand under kølen og ikke at forglemme mast og sejl på. Så skønt.
For at begynde hvor vi slap sidst; sluserne. Efter Port sur Saone blev antallet af sluser væsentligt. Det betød at vi kunne nå lidt længere hver dag. Der begynder at være flere større byer, som er rigtig hyggelige, med markeder (til specielt min store fornøjelse) der bugner af friske grøntsager, frugt, brød i flere afskygninger. Jeg kunne bruge timer på at gå rundt, men desværre deler den øvrige familie ikke denne passion, i hvert fald ikke i helt samme grad.
En milepæl blev nået i Lyon. Her landede vi midt i noget gadeuor/optøjer. På den anden side af kanalen hvor vi lå, havde vi frit udsyn til politi, uromagere og tåregas. På et tidspunkt var vi helt bange for at de ville springe i floden og svømme over til vores side. Men der kom heldigvis styr på sagerne.
Iøvrigt har vi her en hel dags regn! For første gang på vores tur!!
Efter Lyon var der kun 310km tilbage før vi kunne sejle ud i Middelhavet. De skulle tilbage lægges af Rohne floden og 12 kæmpesluser.
Efter første dags sejlads efter Lyon kommer vi til Tournon. I vores kanalbog bliver der reklameret med en god havn med alle faciliteter (læs bad!). Da vi kommer til havnen viser det sig at være et gammelt faldefærdigt broanlæg unden noget som helst. Men det rør åbenbart ikke de 200 sigøjnere der har slået sig ned omkring "havnen"! Vi har glad for at alt var på båden da vi kom tilbage fra at have spist og vi var hurtigt afsted næste morgen.
Efter første dags sejlads efter Lyon kommer vi til Tournon. I vores kanalbog bliver der reklameret med en god havn med alle faciliteter (læs bad!). Da vi kommer til havnen viser det sig at være et gammelt faldefærdigt broanlæg unden noget som helst. Men det rør åbenbart ikke de 200 sigøjnere der har slået sig ned omkring "havnen"! Vi har glad for at alt var på båden da vi kom tilbage fra at have spist og vi var hurtigt afsted næste morgen.
De næste dage ligger atomkraftværkerne på snor langs Rohne. I den smukkeste natur dukker de op med kort afstand.
Og så skete det der ikke måtte ske. Vi fik motorstop. Midt ude i Rohne floden, hvor der er kraftig strøm og en hård vind. Piet var sejlet ud fra en havn tidligt og jeg lå og sov da motoren pludselig sætter ud. Vi får med besvær bugseret os hen til en pæl der står nogle meter fra bredden. Med sin bedste lasso teknik får Piet kastet en fortøjning rundt om pælen. Vi starter motoren igen men når kun at sejle et par hundrede meter da den går ud igen, og vi kan ikke få den startet igen. Der er ingen steder langs bredden vi kan fortøjrebåden og den går på grund helt inde ved kanten. På kortet kan vi se at der skulle være en kaj 4-5 km længere fremme. Ved hjælp at to lange stykker tov bundet sammen trækker Piet båden med mig styrende langs bredden. Heldigvis lægger vinden sig lidt. Vi skulle passere en bro lige før kajen men her kunne Piet ikke gå under. Til vores held kom der en båd med et amerikansk ægtepar, som vi havde ligget i havn med dagen før. De slæbte os de 200 meter hen til kajen.
Det viser sig at kajen der var 20 meterhøj!! ligger op af noget industri og der er en mand som gerne vil kigge på motoren. Efter at have set lidt på den forklarer han os at der er vand i dieselen! Det er ikke noget en motor har godt af. Han skærer en brændstof slange over og vi tænker, at han bare har at vide hvad han har gang i. Han siger så at han komme tilbage om et par timer med noget ny slange. "Bliv her til jeg kommer tilbage" ha, ha. Han kommer tilbage og pludselig føler jeg det som en dårlig tur hos frisøren. Han skærer en slange mere over og beder om en af børnenes tuscher som han bruger til at sætte slangen sammen med!
Men manden ved hvad han gør, for en halv time efter kører motoren igen! Med tuscher og det hele. Så vi syns at han fortjener en plads på hjemmesiden:)
Vi stopper i Avignon, som er utrolig smuk med pave paladset og en helt utrolig udsigt over Rohnedalen, men også fyldt med amerikanske turister, der kommer hertil i store passagerskibe.
Vi kommer til Port st louis hvor vi har fået anbefalet at få mast på i noget der hedder Navy Service. Det er sjovt at tænke på at vi gav 30 eur for at få masten af i Lübeck, og her er det billigt med 100 eur. Det er da en lille forskel. Navy Service er en såkaldt tørhavn, hvor der er plads til 1500 både på land. Vi beslutter os for at vi vil ligge båden her når vi er færdige med vores tur. Vi kan kører hertil, og det er den billigste måden for en familie på 5. Og det virker trygt, velordnet og professionelt og der er flere af dem der ligger der, som fortælle at det er noget af det billigste i Europa.
Vores første sejl tur på Middelhavet var helt fantastisk. Lidt rullende dønninger, kysten der består af klippe, så voldsomt og smukt og så forskelligt fra det man er vant til i Dk. Havet har den der smukke blå farve og når man kommer ind over vand der er omkring de 15m er der områder der er helt turkisblå. Det er det vi har drømt om.
Vores første stop var Cassis. En lille charmerende by som vi før har været i, fordi der er et godt "surfbreak". Her var også en dejlig strand og det var skønt at tage den først dukkert. Og børnene var ellevilde.
Vi skulle have afprøvet ankeret så vi sejlede efter 2 dage i Cassis til en bugt, Port d´alon, hvor vi ankerede med stævnen mod Afrika. Helt vildt. Det gik godt med ankeret. Derimod kunne vores gode gamle Zodiac gummibåd ikke klare det mere. Den måtte bukke under for den varme sol, og gik op i sammenlimningerne. Den har fulgt mig i mere end 15 år. Ære været dens minde;)
I Toulon, hvor den franske flåde har sin næststørste havn efter Brest, fik vi købt en fin ny gummibåd. Den skal døbes "Vilde Vagn", efter Sol.
Nu har vi ligget et par dage på en ø lidt syd for Toulon, I'le de Porquerolles. Her er nogle fantastiske strande, hvor vandet er lavt så børnene er ellevilde.
Vi har besluttet at vente med at sejle til Mallorca til næste år vi er her nede. Vi har talt med andre sejlere og de fortæller at Grækenland er helt fantastisk og ikke mindst det billigste sted i Middelhavet. Havnepriserne her i Frankrig ligner de danske, men vi er stadig i lav-sæsonen og priserne stiger en 100kr når vi gå ind i højsæsonen. Vi skal efter at have tjekket vejrudsigten ca 1000 gange idag sejle til Corsica. Det er en tur på 116 sømil, som vi regner med at være ca 24 timer om. Det bliver spændende at komme helt ud på det åbne hav.
Mormor og morfar har også meldt deres ankomst til Sardinien om en uges tid og det bliver dejligt med lidt besøg hjemmefra. Arthur og Sol spørger tit om hvornår de skal i børnehave igen, og Sol ville gerne have at vennerne fra Kyllingestuen + de voksne kom på besøg her på båden. Men det skal da ikke være nogen hemlighed at vi nyder helt utrolig meget at sove til kl 9-9.30 om morgenen og bare tage den med ro. Man kan jo blive helt afhængig af en sådan livsstil:)
Endnu engang tak for alle hilsnerne. Det er så dejligt at se at I vil følge med i vores tur:)
Vores første sejl tur på Middelhavet var helt fantastisk. Lidt rullende dønninger, kysten der består af klippe, så voldsomt og smukt og så forskelligt fra det man er vant til i Dk. Havet har den der smukke blå farve og når man kommer ind over vand der er omkring de 15m er der områder der er helt turkisblå. Det er det vi har drømt om.
Vores første stop var Cassis. En lille charmerende by som vi før har været i, fordi der er et godt "surfbreak". Her var også en dejlig strand og det var skønt at tage den først dukkert. Og børnene var ellevilde.
Vi skulle have afprøvet ankeret så vi sejlede efter 2 dage i Cassis til en bugt, Port d´alon, hvor vi ankerede med stævnen mod Afrika. Helt vildt. Det gik godt med ankeret. Derimod kunne vores gode gamle Zodiac gummibåd ikke klare det mere. Den måtte bukke under for den varme sol, og gik op i sammenlimningerne. Den har fulgt mig i mere end 15 år. Ære været dens minde;)
I Toulon, hvor den franske flåde har sin næststørste havn efter Brest, fik vi købt en fin ny gummibåd. Den skal døbes "Vilde Vagn", efter Sol.
Nu har vi ligget et par dage på en ø lidt syd for Toulon, I'le de Porquerolles. Her er nogle fantastiske strande, hvor vandet er lavt så børnene er ellevilde.
Vi har besluttet at vente med at sejle til Mallorca til næste år vi er her nede. Vi har talt med andre sejlere og de fortæller at Grækenland er helt fantastisk og ikke mindst det billigste sted i Middelhavet. Havnepriserne her i Frankrig ligner de danske, men vi er stadig i lav-sæsonen og priserne stiger en 100kr når vi gå ind i højsæsonen. Vi skal efter at have tjekket vejrudsigten ca 1000 gange idag sejle til Corsica. Det er en tur på 116 sømil, som vi regner med at være ca 24 timer om. Det bliver spændende at komme helt ud på det åbne hav.
Mormor og morfar har også meldt deres ankomst til Sardinien om en uges tid og det bliver dejligt med lidt besøg hjemmefra. Arthur og Sol spørger tit om hvornår de skal i børnehave igen, og Sol ville gerne have at vennerne fra Kyllingestuen + de voksne kom på besøg her på båden. Men det skal da ikke være nogen hemlighed at vi nyder helt utrolig meget at sove til kl 9-9.30 om morgenen og bare tage den med ro. Man kan jo blive helt afhængig af en sådan livsstil:)
Endnu engang tak for alle hilsnerne. Det er så dejligt at se at I vil følge med i vores tur:)
Efter 49 dage nåede vi endelig Middelhavet. Hvilken tilfredsstillelse, efter have transporteret sig gennem hele Europa med 10 km/t, det er at mærke duften af saltvand i næsen. Pludselig efter så lang tid at have 60-80 meter vand under kølen og ikke at forglemme mast og sejl på. Så skønt.
For at begynde hvor vi slap sidst; sluserne. Efter Port sur Saone blev antallet af sluser væsentligt. Det betød at vi kunne nå lidt længere hver dag. Der begynder at være flere større byer, som er rigtig hyggelige, med markeder (til specielt min store fornøjelse) der bugner af friske grøntsager, frugt, brød i flere afskygninger. Jeg kunne bruge timer på at gå rundt, men desværre deler den øvrige familie ikke denne passion, i hvert fald ikke i helt samme grad.
En milepæl blev nået i Lyon. Her landede vi midt i noget gadeuor/optøjer. På den anden side af kanalen hvor vi lå, havde vi frit udsyn til politi, uromagere og tåregas. På et tidspunkt var vi helt bange for at de ville springe i floden og svømme over til vores side. Men der kom heldigvis styr på sagerne.
Iøvrigt har vi her en hel dags regn! For første gang på vores tur!!
Efter Lyon var der kun 310km tilbage før vi kunne sejle ud i Middelhavet. De skulle tilbage lægges af Rohne floden og 12 kæmpesluser. Efter første dags sejlads efter Lyon kommer vi til Tournon. I vores kanalbog bliver der reklameret med en god havn med alle faciliteter (læs bad!). Da vi kommer til havnen viser det sig at være et gammelt faldefærdigt broanlæg unden noget som helst. Men det rør åbenbart ikke de 200 sigøjnere der har slået sig ned omkring "havnen"! Vi har glad for at alt var på båden da vi kom tilbage fra at have spist og vi var hurtigt afsted næste morgen.
De næste dage ligger atomkraftværkerne på snor langs Rohne. I den smukkeste natur dukker de op med kort afstand.
Og så skete det der ikke måtte ske. Vi fik motorstop. Midt ude i Rohne floden, hvor der er kraftig strøm og en hård vind. Piet var sejlet ud fra en havn tidligt og jeg lå og sov da motoren pludselig sætter ud. Vi får med besvær bugseret os hen til en pæl der står nogle meter fra bredden. Med sin bedste lasso teknik får Piet kastet en fortøjning rundt om pælen. Vi starter motoren igen men når kun at sejle et par hundrede meter da den går ud igen, og vi kan ikke få den startet igen. Der er ingen steder langs bredden vi kan fortøjrebåden og den går på grund helt inde ved kanten. På kortet kan vi se at der skulle være en kaj 4-5 km længere fremme. Ved hjælp at to lange stykker tov bundet sammen trækker Piet båden med mig styrende langs bredden. Heldigvis lægger vinden sig lidt. Vi skulle passere en bro lige før kajen men her kunne Piet ikke gå under. Til vores held kom der en båd med et amerikansk ægtepar, som vi havde ligget i havn med dagen før. De slæbte os de 200 meter hen til kajen.
Det viser sig at kajen der var 20 meterhøj!! ligger op af noget industri og der er en mand som gerne vil kigge på motoren. Efter at have set lidt på den forklarer han os at der er vand i dieselen! Det er ikke noget en motor har godt af. Han skærer en brændstof slange over og vi tænker, at han bare har at vide hvad han har gang i. Han siger så at han komme tilbage om et par timer med noget ny slange. "Bliv her til jeg kommer tilbage" ha, ha. Han kommer tilbage og pludselig føler jeg det som en dårlig tur hos frisøren. Han skærer en slange mere over og beder om en af børnenes tuscher som han bruger til at sætte slangen sammen med!
Men manden ved hvad han gør, for en halv time efter kører motoren igen! Med tuscher og det hele. Så vi syns at han fortjener en plads på hjemmesiden:)
Vi stopper i Avignon, som er utrolig smuk med pave paladset og en helt utrolig udsigt over Rohnedalen, men også fyldt med amerikanske turister, der kommer hertil i store passagerskibe.
Vi kommer til Port st louis hvor vi har fået anbefalet at få mast på i noget der hedder Navy Service. Det er sjovt at tænke på at vi gav 30 eur for at få masten af i Lübeck, og her er det billigt med 100 eur. Det er da en lille forskel. Navy Service er en såkaldt tørhavn, hvor der er plads til 1500 både på land. Vi beslutter os for at vi vil ligge båden her når vi er færdige med vores tur. Vi kan kører hertil, og det er den billigste måden for en familie på 5. Og det virker trygt, velordnet og professionelt og der er flere af dem der ligger der, som fortælle at det er noget af det billigste i Europa.
Vores første sejl tur på Middelhavet var helt fantastisk. Lidt rullende dønninger, kysten der består af klippe, så voldsomt og smukt og så forskelligt fra det man er vant til i Dk. Havet har den der smukke blå farve og når man kommer ind over vand der er omkring de 15m er der områder der er helt turkisblå. Det er det vi har drømt om.
Vores første stop var Cassis. En lille charmerende by som vi før har været i, fordi der er et godt "surfbreak". Her var også en dejlig strand og det var skønt at tage den først dukkert. Og børnene var ellevilde.
Vi skulle have afprøvet ankeret så vi sejlede efter 2 dage i Cassis til en bugt, Port d´alon, hvor vi ankerede med stævnen mod Afrika. Helt vildt. Det gik godt med ankeret. Derimod kunne vores gode gamle Zodiac gummibåd ikke klare det mere. Den måtte bukke under for den varme sol, og gik op i sammenlimningerne. Den har fulgt mig i mere end 15 år. Ære været dens minde;)
I Toulon, hvor den franske flåde har sin næststørste havn efter Brest, fik vi købt en fin ny gummibåd. Den skal døbes "Vilde Vagn", efter Sol.
Nu har vi ligget et par dage på en ø lidt syd for Toulon, I'le de Porquerolles. Her er nogle fantastiske strande, hvor vandet er lavt så børnene er ellevilde.
Vi har besluttet at vente med at sejle til Mallorca til næste år vi er her nede. Vi har talt med andre sejlere og de fortæller at Grækenland er helt fantastisk og ikke mindst det billigste sted i Middelhavet. Havnepriserne her i Frankrig ligner de danske, men vi er stadig i lav-sæsonen og priserne stiger en 100kr når vi gå ind i højsæsonen. Vi skal efter at have tjekket vejrudsigten ca 1000 gange idag sejle til Corsica. Det er en tur på 116 sømil, som vi regner med at være ca 24 timer om. Det bliver spændende at komme helt ud på det åbne hav.
Mormor og morfar har også meldt deres ankomst til Sardinien om en uges tid og det bliver dejligt med lidt besøg hjemmefra. Arthur og Sol spørger tit om hvornår de skal i børnehave igen, og Sol ville gerne have at vennerne fra Kyllingestuen + de voksne kom på besøg her på båden. Men det skal da ikke være nogen hemlighed at vi nyder helt utrolig meget at sove til kl 9-9.30 om morgenen og bare tage den med ro. Man kan jo blive helt afhængig af en sådan livsstil:)
Endnu engang tak for alle hilsnerne. Det er så dejligt at se at I vil følge med i vores tur:)
22/4-11 - 9/5-11
Internet forbindelser hænger ikke på træerne her i Frankrig. Her 1 ½mrd efter afrejse har vi fundet den første havn med WI-FI. Det er jo næsten ikke til at få armene ned over.
"Meuse" der snor sig gennem Belgien, bød på nogle utrolig smukke naturoplevelser. Vi sejlede rundt om bjerge og det hele var overvældende grønt og frodigt. Udover den smukke flora bør vi også nævne den yderst nævnværdige fauna, i kraft af gæs! Vi blev enige om at der aldrig var en belgier, der var tvunget til at sulte. De kunne bare slagte en af de utallige gæs, og vi mener utallige; der lever langs kanalen. Det er først nu at vi rigtig forstår hvorfor at den flok snakkende damer kaldes gæs.
Vi havde lidt af en oplevelse ved en lille ø, som vi var blevet lokket hen til , med legeplads, swimmingpool, bad og det hele. Det viste sig at ud over alle disse dejligheder, husede øen også omkring 200 ynglende gæs. Hold da op. der var gåselort overdet hele og hvæsende gæs. Et par havde udset sig en af legepladserne til rede. Det resulterede i at Sol lige pludselig stod ansigt til ansigt med en ret gal gase. De stod lige overfor hinanden med 1m afstand. Sol skreg og gasen hvæsede. Oscar og Arthur skreg også, de troede at Sol ville ende som gåsemad. Som prikken over i'et, havde Piet sejlet båden rundt om øen og var gået på grund og sad urokkeligt fast. Så udstyret med en pind og tre hylende unger måtte jeg forcere et område med 50 gåse par på rede, for at komme hen og hører Piet hvad der foregik. Der kom en vandscooter til undsætning og vi sejlede hurtigt væk fra gåse helvede. Gås har fået en helt ny betydning for den lille familie.
Belgien blev skiftet ud med Frankrig, og det franske gæsteflag, der af en eller anden grund er størrer end alle de andre gæsteflag, røg til "tops". Her fik vi ved den første sluse udleveret en fjernbetjening så vi selv kan betjene sluserne. Skønt, så slipper vi for at tale uforståeligt over VHF'en, en stor frihed.
Sol's fødselsdag blev fejret i Charlesvielle-Meziere. Det var en super dag, og hun fik alt hvad en 3 årig pige havde ønsket sig; en dukke, et dukke te stel og ikke mindst dukkebleer. Vi fik sunget fødselsdagssang mange gange og viftet med danskeflag. Og hun strålede som den lille sol hun jo er.
"Meuse" gik over i den sluse rige Canal de l'est. Her fik vi prøvet at sluse med to hollandske morotbåde. Vi kom ind som de sidste i sluserne og måtte kante os ind for at få plads til masten så portene kunne lukkes. Heldigvis skulle de ligge et par dage over i byen Verdun, så vi kunne sejle solo igen. Det er nu rarest at have god plads i sluserne.
I Toul havde vi lejet en bil og efterlod "Storm" i to dage for at besøge Disneyland. Vi mente at vi havde været smarte ved at vælge mandag og tirsdag uden for ferier osv. Hvad vi så ikke lige havde regnet med var at det åbenbart var skoleferie i Holland, så de havde mere eller mindre indtaget Disneyland.
Men til trods for det var det en helt utrolig oplevelse og vi ville gerne have haft et par dage mere der.
Besøget endte dog lidt dramatisk da Arthur knækkede spidsen af en blyant i øjet, således at spidsen simpelthen sad fast i selve øjenæblet. Afsted et førstehjælps centeret, der prøvede at skylle øjet uden held. Heldigvis var der en øjenlæge i det område hvor hotellet lå, som kunne se på ham. Afsted til ham, som fik blyantspidsen ud uden nogle problemer. Arthur udbrød straks "det gør slet ikke ondt længere". Moren havde allerede set øjenoperationer og hospitalsindlæggelser foran sig. Dog ikke helt så dramatisk som Oscars " tager de så hans øje ud?".
Vi kørte lige et smut ind forbi Paris på vejen tilbage for at se Eiffeltårnet. Stor oplevelse for børnene.
Endnu en prik over i'et var den fartbøde vi fik på vejen hjem!!! En lang øde landevej kl 23.30, hvor man måtte kører 90. Øv øv.
Tilbage fra Disneyland ventede "Storm" ligeså pænt på os. Foran os ventede ikke mindre end 98 sluser på 180 km. Tror vist at vi fik sluset mere end rigeligt. Det var hårdt arbejde fra 9-19 hverdag.
Udover det, kan sluse vagterne også finde på at lukke sluserne før den officielle lukketid, så man ikke kan nå det man havde regnet med. Rimeligt frustrende.
En milepæl blev nået i byen Corre hvor Canal de l'est går over i Saone floden. Det betyder at antallet af sluser daler drastisk, vildt godt.
Vi har indtil videre været utrolig heldige med vejret. Sol, sol, sol og 25 grader. Helt utrolig dejligt. Vi nyder de franske baguettes, samme dag som de er købt!!!!, rilettes, god vin og ost. Vi er dog begyndt at længes efter havet og glæder os til at kunne tage ungerne med på stranden og bade og til at få masten på og vind i sejlene.
Vi satser på at der kommer flere hvane med Wi-Fi, så vi kan fortælle om hvad vi oplever. Det er skønt at I har lyst til at følge med, og vi, og specielt ungerne, bliver så glade når der er nogen der har skrevet en hilsen til dem/os.
"Meuse" der snor sig gennem Belgien, bød på nogle utrolig smukke naturoplevelser. Vi sejlede rundt om bjerge og det hele var overvældende grønt og frodigt. Udover den smukke flora bør vi også nævne den yderst nævnværdige fauna, i kraft af gæs! Vi blev enige om at der aldrig var en belgier, der var tvunget til at sulte. De kunne bare slagte en af de utallige gæs, og vi mener utallige; der lever langs kanalen. Det er først nu at vi rigtig forstår hvorfor at den flok snakkende damer kaldes gæs.
Vi havde lidt af en oplevelse ved en lille ø, som vi var blevet lokket hen til , med legeplads, swimmingpool, bad og det hele. Det viste sig at ud over alle disse dejligheder, husede øen også omkring 200 ynglende gæs. Hold da op. der var gåselort overdet hele og hvæsende gæs. Et par havde udset sig en af legepladserne til rede. Det resulterede i at Sol lige pludselig stod ansigt til ansigt med en ret gal gase. De stod lige overfor hinanden med 1m afstand. Sol skreg og gasen hvæsede. Oscar og Arthur skreg også, de troede at Sol ville ende som gåsemad. Som prikken over i'et, havde Piet sejlet båden rundt om øen og var gået på grund og sad urokkeligt fast. Så udstyret med en pind og tre hylende unger måtte jeg forcere et område med 50 gåse par på rede, for at komme hen og hører Piet hvad der foregik. Der kom en vandscooter til undsætning og vi sejlede hurtigt væk fra gåse helvede. Gås har fået en helt ny betydning for den lille familie.
Belgien blev skiftet ud med Frankrig, og det franske gæsteflag, der af en eller anden grund er størrer end alle de andre gæsteflag, røg til "tops". Her fik vi ved den første sluse udleveret en fjernbetjening så vi selv kan betjene sluserne. Skønt, så slipper vi for at tale uforståeligt over VHF'en, en stor frihed.
Sol's fødselsdag blev fejret i Charlesvielle-Meziere. Det var en super dag, og hun fik alt hvad en 3 årig pige havde ønsket sig; en dukke, et dukke te stel og ikke mindst dukkebleer. Vi fik sunget fødselsdagssang mange gange og viftet med danskeflag. Og hun strålede som den lille sol hun jo er.
"Meuse" gik over i den sluse rige Canal de l'est. Her fik vi prøvet at sluse med to hollandske morotbåde. Vi kom ind som de sidste i sluserne og måtte kante os ind for at få plads til masten så portene kunne lukkes. Heldigvis skulle de ligge et par dage over i byen Verdun, så vi kunne sejle solo igen. Det er nu rarest at have god plads i sluserne.
I Toul havde vi lejet en bil og efterlod "Storm" i to dage for at besøge Disneyland. Vi mente at vi havde været smarte ved at vælge mandag og tirsdag uden for ferier osv. Hvad vi så ikke lige havde regnet med var at det åbenbart var skoleferie i Holland, så de havde mere eller mindre indtaget Disneyland.
Men til trods for det var det en helt utrolig oplevelse og vi ville gerne have haft et par dage mere der.
Besøget endte dog lidt dramatisk da Arthur knækkede spidsen af en blyant i øjet, således at spidsen simpelthen sad fast i selve øjenæblet. Afsted et førstehjælps centeret, der prøvede at skylle øjet uden held. Heldigvis var der en øjenlæge i det område hvor hotellet lå, som kunne se på ham. Afsted til ham, som fik blyantspidsen ud uden nogle problemer. Arthur udbrød straks "det gør slet ikke ondt længere". Moren havde allerede set øjenoperationer og hospitalsindlæggelser foran sig. Dog ikke helt så dramatisk som Oscars " tager de så hans øje ud?".
Vi kørte lige et smut ind forbi Paris på vejen tilbage for at se Eiffeltårnet. Stor oplevelse for børnene.
Endnu en prik over i'et var den fartbøde vi fik på vejen hjem!!! En lang øde landevej kl 23.30, hvor man måtte kører 90. Øv øv.
Tilbage fra Disneyland ventede "Storm" ligeså pænt på os. Foran os ventede ikke mindre end 98 sluser på 180 km. Tror vist at vi fik sluset mere end rigeligt. Det var hårdt arbejde fra 9-19 hverdag.
Udover det, kan sluse vagterne også finde på at lukke sluserne før den officielle lukketid, så man ikke kan nå det man havde regnet med. Rimeligt frustrende.
En milepæl blev nået i byen Corre hvor Canal de l'est går over i Saone floden. Det betyder at antallet af sluser daler drastisk, vildt godt.
Vi har indtil videre været utrolig heldige med vejret. Sol, sol, sol og 25 grader. Helt utrolig dejligt. Vi nyder de franske baguettes, samme dag som de er købt!!!!, rilettes, god vin og ost. Vi er dog begyndt at længes efter havet og glæder os til at kunne tage ungerne med på stranden og bade og til at få masten på og vind i sejlene.
Vi satser på at der kommer flere hvane med Wi-Fi, så vi kan fortælle om hvad vi oplever. Det er skønt at I har lyst til at følge med, og vi, og specielt ungerne, bliver så glade når der er nogen der har skrevet en hilsen til dem/os.
9/4-11 - 21/4-11
Så heldige vi har været at finde en trådløs forbindelse. Det må udnyttes så vi kan fortælle lidt om hvad der er hændt siden sidst. Vi havde, åbenbart lidt naivt, forestillet os, at vi ville kunne ligge i nogle havne, hvor der er trådløst netværk, men vi har endnu ikke fundet en!
Hannover var en rigtig storby, multikulturel og ret larmende. Eller måske var det kontrasten til det stille kanalliv, der gjorde det til en larmendeby?! Vi nød det dejlige forårsvejr, med frokost i cockpittet for første gang. På havnen var der diesel, så vi slap for at hente fra en tankstation på land. Så med tanken og de to reserve dunke fyldt sejlede vi videre ad Mittellandskanal.
De tyske kanaler føles lidt som den tyske motorvej. De er lange og lige og trafikken flyder pænt og nydeligt. Der er masser af muligheder for at ligge ind for natten, på dertil byggede moler, hvor der pænt er afmærket hvor vores "kleinfarzeug" må ligge. Max. hastigheden er ens for alle; 10 km/t. Også omkring sluserne er der deciplin, og vi morer os over at vi bliver kaldt for "sportsboot" af sluse-kaptajnerne (altså, "Storm" er jo ikke ligefrem sportslig at se på).
Vi besøger et par større byer på vejen, Bad Essen, Münster, Dorsten, og det er interesant at prøve at se Tyskland for noget andet end den sædvanlige tyske autobahn.
Vi nåede Rihnen. Her kan man vælge at sejle modstrøms videre ned gennem Tyskland, eller medstrøms til Holland. Rihnen er en rigtig flod. Stor, mægtig og voldsom. Vi havde mere eller mindre pisket en stemning op omkring dette stykke. Der var ikke noget spørgsmål om at vi skulle sejle medstrøms til Holland. Rihnen kan have en strøm på optil 6 knob. "Storm" kan sejle nogenlunde det samme, så vi gled med strømmen. Og vi skal da ellers lige love at vi fik fart på. Vi var oppe og sejle 17km/t, mod de sædvanlige 10km/t. Der var også meget tæt trafik. For at spare på brændstof i den stærke modstrøm, er det tilladt for prammene at sejle i den modsatte side, så de kan udnytte idvande. Dvs. udover de indhentende mega pramme skulle man også tage højde for at der pludselig kommer modsejlende i samme "vejbane". Vi nåede Holland helskindede, og kunne velfortjent gå i land i Nimjengen.
Nu er de her prammen en stor del at sejladsen, og vil lige komme med en bemærkning om deres navne. Her kan de danske fiskekuttere som Hanne Mette, Karen Louise osv godt gå hjem og lægge sig. Et lille udvalg; Anaconda (ca. 300m lang!), Hercules, Taurus, James Bond, Hell Boy, Meteorit, Uranus og andre meget potente navne.
Ved Nimjengen drejede vi nedad Maas, som også er en flod, dog en rolig en af slagsen. Landskabet minder meget om det danske, med enge, marker og lidt køer.
Vi tager et stop i Maastricth, hvor hollænderne nyder det dejlige vejr, ligesom vi gør. Maastricth ligger lige på grænsen til Belgien, og vi hejser vores 3 gæsteflag på turen indtil videre. Her begynder naturen for alvor at ændre sig. De første bjerge dukker op, og floden der nu hedder Meuse, snor sig omkring bjergene og det er utrolig smukt.
Vi laver et kort stop i Namur, hvor vi går en tur op til en gammel borg, hvor der er en helt fantastisk udsigt over floden og byen.
Moren nød sin første tur i Carrefour og vejret er helt fantastisk. Det er sjovt at tænke på at vi nu har været afsted i den samme tid som vi plejer at sejle på sommerferie. Børnene hygger sig gevaldigt. Vi sejler omkring 7-8 timer hverdag, og de klarer det rigtig fint. Sol, som i øvrigt har fået tilnavnet "Vilde Vagn" (efter en tegnefilm figur der bliver holdt i en kasse og kun sluppet ud når der virkelig skal være fest!), kan se lidt tegnefilm. Det er rigtig godt når det er lektierne skal laves. Dagene går med oprydning, det er helt utroligt hvad tre børn kan lave af kaos på meget kort tid, madlavning, vi får grillet et masse, bare så dejligt. Vi slapper af på dækket og nyder landskabet. Der bliver selvfølgelig også vasket tøj! Der er sjovt nok ikke mindre vasketøj bare fordi man er væk hjemme fra;)
Hannover var en rigtig storby, multikulturel og ret larmende. Eller måske var det kontrasten til det stille kanalliv, der gjorde det til en larmendeby?! Vi nød det dejlige forårsvejr, med frokost i cockpittet for første gang. På havnen var der diesel, så vi slap for at hente fra en tankstation på land. Så med tanken og de to reserve dunke fyldt sejlede vi videre ad Mittellandskanal.
De tyske kanaler føles lidt som den tyske motorvej. De er lange og lige og trafikken flyder pænt og nydeligt. Der er masser af muligheder for at ligge ind for natten, på dertil byggede moler, hvor der pænt er afmærket hvor vores "kleinfarzeug" må ligge. Max. hastigheden er ens for alle; 10 km/t. Også omkring sluserne er der deciplin, og vi morer os over at vi bliver kaldt for "sportsboot" af sluse-kaptajnerne (altså, "Storm" er jo ikke ligefrem sportslig at se på).
Vi besøger et par større byer på vejen, Bad Essen, Münster, Dorsten, og det er interesant at prøve at se Tyskland for noget andet end den sædvanlige tyske autobahn.
Vi nåede Rihnen. Her kan man vælge at sejle modstrøms videre ned gennem Tyskland, eller medstrøms til Holland. Rihnen er en rigtig flod. Stor, mægtig og voldsom. Vi havde mere eller mindre pisket en stemning op omkring dette stykke. Der var ikke noget spørgsmål om at vi skulle sejle medstrøms til Holland. Rihnen kan have en strøm på optil 6 knob. "Storm" kan sejle nogenlunde det samme, så vi gled med strømmen. Og vi skal da ellers lige love at vi fik fart på. Vi var oppe og sejle 17km/t, mod de sædvanlige 10km/t. Der var også meget tæt trafik. For at spare på brændstof i den stærke modstrøm, er det tilladt for prammene at sejle i den modsatte side, så de kan udnytte idvande. Dvs. udover de indhentende mega pramme skulle man også tage højde for at der pludselig kommer modsejlende i samme "vejbane". Vi nåede Holland helskindede, og kunne velfortjent gå i land i Nimjengen.
Nu er de her prammen en stor del at sejladsen, og vil lige komme med en bemærkning om deres navne. Her kan de danske fiskekuttere som Hanne Mette, Karen Louise osv godt gå hjem og lægge sig. Et lille udvalg; Anaconda (ca. 300m lang!), Hercules, Taurus, James Bond, Hell Boy, Meteorit, Uranus og andre meget potente navne.
Ved Nimjengen drejede vi nedad Maas, som også er en flod, dog en rolig en af slagsen. Landskabet minder meget om det danske, med enge, marker og lidt køer.
Vi tager et stop i Maastricth, hvor hollænderne nyder det dejlige vejr, ligesom vi gør. Maastricth ligger lige på grænsen til Belgien, og vi hejser vores 3 gæsteflag på turen indtil videre. Her begynder naturen for alvor at ændre sig. De første bjerge dukker op, og floden der nu hedder Meuse, snor sig omkring bjergene og det er utrolig smukt.
Vi laver et kort stop i Namur, hvor vi går en tur op til en gammel borg, hvor der er en helt fantastisk udsigt over floden og byen.
Moren nød sin første tur i Carrefour og vejret er helt fantastisk. Det er sjovt at tænke på at vi nu har været afsted i den samme tid som vi plejer at sejle på sommerferie. Børnene hygger sig gevaldigt. Vi sejler omkring 7-8 timer hverdag, og de klarer det rigtig fint. Sol, som i øvrigt har fået tilnavnet "Vilde Vagn" (efter en tegnefilm figur der bliver holdt i en kasse og kun sluppet ud når der virkelig skal være fest!), kan se lidt tegnefilm. Det er rigtig godt når det er lektierne skal laves. Dagene går med oprydning, det er helt utroligt hvad tre børn kan lave af kaos på meget kort tid, madlavning, vi får grillet et masse, bare så dejligt. Vi slapper af på dækket og nyder landskabet. Der bliver selvfølgelig også vasket tøj! Der er sjovt nok ikke mindre vasketøj bare fordi man er væk hjemme fra;)
